
Vi indbyder til sæsonopstart i Teglgårdsskoven, og alle er velkomne.
Træningen henvender sig både til børn, unge og voksne. Der vil være baner af forskellige længder og sværhedsgrader.
Det er let at blive grebet af orientering. Det er bevægelse i naturen. Mange børn og voksne oplever det som skattejagt, og det er i høj grad en familiesport, man kan udfordre sig med sammen.
Mødested: Der er markeret vej til start og instruktion fra krydset Lærkevej/Spættevej. Følg de farvede strimler ca. 250 meter ind i Teglgårdsskoven. Hvis I kommer i bil, kan I lave kantparkering på Lærkevej og Drosselvej.
Mødetid: Børn, unge og familier mødes kl. 17:30-19:00.
Øvrige voksne har fri start mellem kl. 17:30 og 18:30. Vi starter postindsamling kl. 19:30.
Voksne orienteringsløbere kan deltage i samlet start kl. 17:45.
Begivenheden på Facebook









