KUM

Kreds Ungdoms Match eller blot KUM, er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Nordkredsens, Sydkredsens og Østkredsens  ungdomsløbere kappes om, hvilken landsdel der er den bedste.

Lidt om KUM

KUM afvikles i år af Sydkredsen i den anden weekend i oktober. 7. – 8. oktober

Lørdagen løber man individuelt i sin sædvanlige aldersklasse. OK Melfar hører til Sydkredsen, man  får point for sin placering og de lægges sammen med øvrige løber i sydkredsens point . Jo højere en placering man opnår i sin klasse, desto flere point får kredsen. Til sidst bliver alle point fra alle klasser talt sammen og den kreds med flest point vinder…

Om søndagen er der en 5-mands stafet, hvor holdet bliver sammensat på tværs af årgangene.

Festen

Udover løbene er weekendens højdepunkt festen lørdag, hvor der serveres festmiddag, vinderne hyldes, diskoteket spiller, dansegulvet fyldes osv. Desuden vil der i løbet af aftenen være underholdning for de mindste af løberne i form af lege mv.

Hvordan kommer jeg med til KUM?

I år er der ikke udtagelse til KUM.

Der er i stedet sat følgende regler op:

Alle aktive orienteringsløbere i Danmark i alderen 11-20 år, der kan gennemføre en orienteringsbane uden hjælp fra andre. Man er “aktiv” når man i kalenderåret…

Har deltaget på min. ét U-kursus/sommerlejr eller

Har 3 løbsstarter (i O-service)

Tilmelding til udtagelsesløbene og i gang med træningen

Nu er der ikke andet at gøre end at komme i gang med træningen og tilmelde dig KUM og eventuelt et par løb hvis du mangler nogen i at komme op på 3. Tilmelding sker på sædvanlig vis via O-service.dk

Ved spørgsmål kontakt en i ungdomsudvalget.

   
nationalcprassociation.com