
Vores træninger hver onsdag holder pause i skolernes sommerferie, men står løbeskoene og hopper, er der alligevel hjælp at få til dem:
Sommeren igennem holder vi løbetræning fra klubhuset om mandagen kl. 19. Vi slutter med bad eller en dukkert i Lillebælt inden kaffen.
Hvis du vil udforske skove og byer rundt i Danmark med kort i hånden, kan du besøge Find Vej I. Her kan du finde kort og printe en bane med rette sværhedsgrad.
På UsynligO kan du finde baner i Danmark og udlandet. Du skal printe et kort eller have telefonen med i skoven. Der er kun virtuelle poster i terrænet, og når du er tæt på dem, bliver du belønnet med en lyd fra telefonen.
Den helt lavtekniske mulighed er at fare vild et spændende sted og finde vej hjem med sin sunde fornuft og indre kompas.
Vi har sæsonstart for alle aldre onsdag d. 13. august kl. 17:30. Det er også et godt tidspunkt for nye at prøve vores fantastiske sport. Se træningsplanen.









