Her prøver vi at besvare de spørgsmål, vi oftest hører omkring orienteringssporten.

Skal man løbe til orienteringsløb?
Nej, det er ikke et krav. Nogle vælger at gå eller veksle i tempo. Man kan sagtens få en god orienteringsoplevelse ved at komme roligt gennem terrænet.
De fleste bliver dog så grebet af postjagten, at løbet kommer af sig selv.

Er det en fordel at være hurtig til at løbe?
Ja og nej. Det er fint at kunne komme frem i en fart, men det skal ikke gå så hurtigt, at man mister orienteringen og ikke finder posterne.

Løber man alene?
Det gør de fleste, men især en del nybegyndere er sammen i skoven eller rundt i byen for at finde posterne. Det er oplagt at finde vej sammen som familie, løbevenner eller børn. Så kan man diskutere vejvalg undervejs og få en fin oplevelse sammen.

Hvad nu hvis man er bange for at blive væk i skoven?
Så træner man stille sine orienteringsfærdigheder uden at gå for hurtigt frem. Det handler om, at have kontrol over kort og landskab. Man lærer teknikker, så man kan "læse sig frem på kortet" og vide, hvor man er. Efterhånden som man bliver mere sikker i sin orientering, oplever de fleste en sult efter ukendte terræner.

Deltager alle orienteringsløbere i konkurrencer?
Nej. Vi er mange, der synes, det er en sjov dimension, men det er også almindeligt "kun" at være med til træningerne.

Hvor langt løber man?
Det kommer blandt andet an på, hvor rutineret man er. Længder på orienteringsbaner er den kortest mulige vej i fugleflugt mellem posterne, og det kan man aldrig gennemføre. En bane kan fx være angivet til 3,5 km. og man ender måske med at have løbet 4,8 km. eller 5,7 km. De fleste nybegyndere skal desuden regne med væsentlig længere kilometertider, end hvad de er vant til fra landevejen. Trænerne og andre klubmedlemmer hjælper med at vælge en bane med rette længde og sværhedsgrad.

Er det svært?
Det kan det være, men vi træner på forskellige sværhedsgrader og distancer. Som nybegynder får man hjælp til at starte roligt op. Så orienterer man mest efter stier. Efterhånden som erfaringen kommer, bliver de fleste motiveret til at prøve sig selv mere af. Så vælger man sværere baner og begynder at komme udenfor stierne, og kompasset får en større vigtighed.

Skal man bruge en tang til at "klippe" posterne?
Nej, når der er tidstagning, benytter vi teknologi til at holde styr på løbstiderne. Når man finder frem til de rigtige poster i skoven, bliver de registreret på en lille elektronisk enhed, løberen medbringer. Enheden aflæses i mål, og det er til at se, om man har fundet alle poster og med hvilke tider.

Er der altid tidstagning til orientering?
Nej, til de fleste træningsløb har vi kun postskærme i skoven.

Bruger I GPS?
Ja og nej. Vi bruger ikke GPS til at finde vej, men en del løber med GPS-tracking på løbeuret. Efterfølgende er det til at oploade sit spor i et fælles kort, så vi kan sammenligne vores vejvalg i skoven. Det er ganske lærerigt og kan være ret underholdende.

Kræver det særligt udstyr at dyrke orientering?
Ikke som udgangspunkt. Start med et par løbesko med god profil og lange løbebukser. Løbebukserne skal være lange i skoven, da der kan være brombær og lignende. Det er desuden for at undgå skovflåter. Til en start kan man låne kompas og udstyr til tidstagning i klubben.

Taler orienteringsløbere "sort snak"?
Ja, det er der noget om. Vi har nok forskellige udtryk, der kan virke indforståede. Til gengæld elsker vi at forklare dem, når vi bliver spurgt om meningen.

Har I et fast mødested?
Nej, vi mødes forskellige steder i lokalområdet, som vi har aftalt. Vi arbejder på at finde et klubhus.

Sker der andet i klubben end træningen om onsdagen?
Ja, vi tager til stævner sammen og nogle gange på klubture til fx Nordjylland eller Bornholm. Så lejer vi en hytte sammen og er fælles om det praktiske.

Hvordan kommer man med til et stævne?
Det er en god ide at spørge nogle i klubben om egnede stævner. Så kan man også få hjælp med tilmeldingen. Tilmeldingen foregår digitalt i et system udelukkende til orienteringssporten.

Hvornår træner I?
Om onsdagen kl. 17:30.