Rengøring i klubhuset
Rengøring i klubhuset er godt organiseret og til at overskue tidsmæssigt. Det kræver 1-2 timers arbejde én gang om ugen, når man har ugerengøring.
Middelfart Roklub MRO har en plan, hvor 2 medlemmer hver uge har meldt sig til rengøring.
Det plejer at fungere sådan, at de 2 medlemmer selv pr. telefon/SMS aftaler hvornår de tager rengøringen, som normalt tager ca. 1½ time.
Vi har aftalt med MRO at vi kobler én fra OK Melfar på hver uge resten af 2024
På denne måde bliver vi introduceret til opgaven på bedste vis og får lært nogle af medlemmerne fra MRO at kende.
Der er oprettet et dokument, som OK Melfar medlemmer kan tilgå HER. Find en ledig uge, der passer dig.
Alle medlemmer skulle gerne have adgang.
Ellers: Vælg "Anmod om redigeringsadgang" og skriv dig på.
Du skal kontakte ugens medlemmer fra roklubben og aftale tidspunkt for rengøringen.
Efterfølgende vil det være muligt at bytte med en klubkammerat.
Rengøringsopgaven består i almindelig rengøring i de 2 baderum, toiletter, køkken, ergometerrum og fællesrum, bådehallen fejes og der støvsuges i ergometerrum og fællesrummet.
Rengøringsmidler mm. findes i klubhuset.