2-tal sprintstafet

Hermed et spændende nytiltag for medlemmer af FROS, GORM, Kolding OK, OK Melfar og OK SNAB.
2-tal sprint stafet 2 – 2 – 2
2 løbere – 2 baner – 2 steder
29/11/26 – 21/2/27
Find en orienteringsven, det kan være din datter, din far, din ven, den nye i klubben, en
eliteløber, og lav et M/K hold med 2 løbere, som kan stille op til 2 sprintstafetter.
Stafetterne afvikles på 2 campingpladser, med græs som det mest almindelige underlag.
Der er fællestart klokken 10.00 for alle førstetursløberne. Når de kommer i mål, afløses de
af 2. tursløberne, der igen sender 1. tursløberne af sted, og til sidst afslutter 2. tursløberne.
Uerfarne må gennemføre banerne sammen med en makker.
Hver bane er mellem 1 og 2 kilometer, med en del poster.
Se mere i indbydelsen.
Arrangementet er et forsøgsarrangement: Hvis det går godt, og der er interesse for det, kan arrangementet udvides til flere etaper og deltagerklubber – der er jo campingpladser nok i Trekantområdet.
Mulighed for at blive Fynsmester lørdag d. 21. november

Faaborg OK inviterer til Fynsmesterskab i Svanninge Bjerge lørdag d. 21. november.
Det er gratis for forhåndstilmeldte løbere, der er medlem af en fynsk o-klub.
Om aftenen er der tilbud om fællesspisning i Faaborgs klubhus.
Nytårsløb 31. december 2026
Nytårsløb 2026
Dato: Torsdag d. 31. december.
Sted: Kongebroskoven i Middelfart.
Stævneplads: Klubhuset, Kongebrovej 66, Middelfart
Tid: Fri start mellem 10:00 og 11:00
Løbet er åbent for alle, og der vil være lodtrækningspræmier.
Flere informationer følger.
Skal du med en tur i skoven?

Vi er begejstrede for vores sport og deler gerne med andre.
Om mandagen mødes medlemmer af klubben til motionsløb og samvær.
Onsdag mødes børn, unge, familier og øvrige voksne til træning i orienteringsløb.
Se træningsplan for oktober 2026 til marts 2027.
Træning 17. juni fra Klubhuset - noget til alle

Det er en spændende og højst usædvanlig træning, Peter Knudsen står for på onsdag 17. juni. Alle er velkomne.
Peter har fiflet med kortet, så vi skal bruge hovedet endnu mere end ellers.
Har man ikke helt mod på denne udfordring, er det muligt at løbe en almindelig bane.
Træningen henvender sig både til børn og voksne.
Der er efterfølgende mulighed for fællesspisning for medlemmer.
Peter fortæller om træningen:
Alle får et oversigtskort over løbsområde, start og mål 1:7777.
Man får yderligere 3 kort. De 4 kort er dog alle trykt på et og samme A4, alle i forskellige målestok 1:7777, 1:6666, 1:5555, og 1:4444.
Der vil være ca. 25 poster i skoven i alt, og der vil være ca. 8 poster på hver af de 3 kort som ikke er oversigtkortet.
Det vil være en rigtig god ide at have et rødt skriveredskab med.
Der er en slags Fidusløb, men i bund og grund skal man forsøge at overføre poster til et kort.
Til de unge løbere er der et ekstra kort A4 som kan bruges til ovennævnte brug.
Praktisk:
Voksne kan deltage i fællesstart kl. 17:55 efter Peters instruktion. Løbstid vil være 50 minutter.
Børn og unge møder som sædvanlig op til deres trænere og får instruktion kl. 17:30.
For børn og unge er denne træning "Kampen om kraniet".
Mødested:
Klubhuset, Kongebrovej 66









